Kunder

Hvem har jeg blandt andet løst opgaver for?

Hvad siger kunderne om mig?

NMT El-service har som mange andre virksomheder forrygende travlt i øjeblikket. Derfor er der mange tiltag, som vi hele tiden udskyder, ændrer eller helt dropper – ting som såmænd er vigtige nok, men som vi bare må nedprioritere. For et halvt års tid siden indledte vi derfor et samarbejde med kommunikaTHion, og overlod dermed opgaver vedr. Facebook, LinkedIn, hjemmeside, annoncering og meget andet til Trine Hermansen.

Vi er rigtig glade for samarbejdet – både fordi vi selv ”slipper for at huske at få det gjort”, men bestemt også fordi vi nu hele tiden får kommentarer fra kunder, forretningsforbindelser, familie og venner om alle de tiltag, der bliver gjort.

Vi føler nu, at det hele er mere komplet for os – og så har vi ikke mere så dårlig samvittighed over det, som vi ikke når.

Besøg os på Facebook og LinkedIn, og se noget af det indhold Trine producerer for NMT El-Service.

Niels Martin Thomsen

Indehaver, NMT El-Service

CSV Randers tilbyder en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som er en treårig uddannelse for unge, der ikke profiterer af traditionelle ungdomsuddannelser. Trine Hermansen hjælper CSV Randers med tekster til forskellige trykte præsentationsmaterialer samt webtekster til skolens hjemmeside. Sådan skrev afdelingsleder Louise Beck Thomsen, da en ny 16-siders brochure til skolens STU Aktiv-afdeling netop var leveret fra trykkeriet:

Så har vi modtaget brochuren – og hvor er den bare mega flot! Igen tusind tak for din indsats og for samarbejdet. Det har bare været helt kanon.

Der er ingen tvivl om, at vi vil hive fat i dig igen, hvis vi får brug for hjælp til endnu en opgave. Vi føler os meget trygge i dine yderst kompetente og professionelle hænder.

Så kæmpe tak for det.

Besøg CSV Randers

Louise Beck Thomsen

Afdelingsleder , CSV Randers

Akustikcompagniet leverer akustikløsninger til alle slags bygninger. Da Jacob Møller den 1. maj 2019 blev medejer af firmaet, ønskede Akustikcompagniet at skabe opmærksomhed med PR i relevante medier.
 
På vegne af Akustikcompagniet skrev og udsendte Trine Hermansen en pressemeddelelse, som resulterede i en række omtaler i både fag- og lokalmedier. Sådan skrev Jacob Møller, da opgaven var løst:
 
»Tak for et godt samarbejde med denne opgave. Jeg synes, at du har gjort det super godt og kommer gerne tilbage på et senere tidspunkt«.
 
Læs pressemeddelelsen ‘Tidligere Bygma-direktør køber sig ind i akustikfirma’ på Akustikcompagniets egen hjemmeside.
Jacob Møller

Direktør og medejer, Akustikcompagniet

Jeg har et rigtig godt samarbejde med Trine omkring PR og ekstern formidling. For mig er det vigtigt, at min samarbejdspartner er hurtig til at fange budskabet, vinklen og til at sætte det relevante ind i en større forretningsmæssig kontekst.

Jeg oplever Trine som en god sparringspartner, som hurtigt og effektivt løser opgaven. Når opgaven er drøftet igennem, har vi altid kunne lave en god PR-strategi. Skulle der komme ændringer i strategien, lader Trine sig heller ikke slå ud. Det er en stor fordel for mig, at Trine arbejder meget hurtigt og selvstændigt. Det gør, at samarbejdet er meget effektivt.

Det er godt at have en samarbejdspartner, som er ærlig, konstruktiv og dygtig. Det giver en tryghed for, at vores PR-opgaver bliver håndteret rigtigt og professionelt. Jeg vil til en hver tid anbefale Trine som samarbejdspartner.

Eksempler på PR-historier skrevet for Mariendal Electrics af Trine:
Mariendal Electrics opruster med nordjysk profil
og Lærling giver kollegaerne sved på panden

Jannie Hedegaard

Marketing Manager, Mariendal Electrics

Jeg har haft et godt samarbejde med kommunikaTHion, hvor Trine sikrede, at der var fremdrift i forhold til vores interne nyhedsbrev.

Trine arbejdede 100 % selvstændigt, når hun fandt, skrev og udgav intern information og nyheder i nyhedsbrevet.

At Trine har solid erfaring fra bygge- og anlægsbranchen betød, at hun forstod virksomhedens udfordringer og behov.

Det gjorde det let at samarbejde med hende.

Læs case om STRATO ventilation

Hans Christian Bech Thøgersen

Tidligere adm. direktør , STRATO ventilation

Sundhed kan være svært at kommunikere enkelt. Trine har hurtigt fanget emnet, og den røde tråd i vores tekster og budskaber er blevet mere tydelig. 

Inden for sundhed er den letteste vej til nye kunder stadig gennem netværk og relationer, men Trines bidrag til at løfte vores kommunikation har flyttet grænsen, så vi nu opnår større respons fra potentielle kunder uden for vores eget netværk.

Mangler din virksomhed en produktiv, idérig og kompetent kommunikatør, så kan jeg stærkt anbefale et samarbejde med Trine.

Læs case om Rfys

Erik Schmidt

Ejer, Rfys

Vi har nydt godt af samarbejdet med kommunikaTHion. 

Samarbejdet har hævet niveauet for vores eksterne kommunikation. Trine har desuden udfordret os på eksisterende arbejdsgange og bidraget til at optimere dem.

Det har været befriende at få friske øjne på løsningen af kommunikationsopgaverne omkring Klubhæftet.

Læs case om Klubhæftet

Michael Lynge

Ejer, Klubhæftet

Jeg er godt tilfreds med forløbet omkring min personlige LinkedIn-profil.

Trine opfangede hurtigt mine udfordringer og behov, og min profil har fået et professionelt løft.

Det har blandt andet betydet, at jeg nu har flere besøgende på min profil, og at jeg får flere invitationer end før.

Læs case om personlig branding med LinkedIn

Henrik Nordmand Rasmussen

Chefkonsulent og økonomiansvarlig partner, Cubion A/S

Læs cases om løste opgaver og projekter

Start dialogen straks

Fortæl mig om din virksomheds udfordringer og behov. Så kommer jeg med et bud på, hvordan jeg kan hjælpe med mere effektiv og professionel kommunikation og markedsføring samt tiltag som styrker virksomhedens grønne profil.

Trine Hermansen indehaver af kommunikaTHion

kommunikaTHion

Få en kommunikationschef med på dit hold uden at ansætte

Kontakt

kommunikaTHion
v/ Trine Hermansen

Nordtoftevej 3
8240 Risskov

Tel (+45) 5136 0062
Mail trine@kommunikaTHion.dk

CVR 38425552